top of page

Personaleforeningen

Download fil

Vedtægter for Personaleforeningen
FITTINGS SPECIALISTEN AS

§ 1. Personaleforeningens formål

Personaleforeningens formål er at fremme sammenholdet blandt medarbejderne gennem følgende:

 

Aktiviteter

Personaleforeningen arrangerer aktiviteter og arrangementer for foreningens medlemmer.

 

Gavekasse

Personaleforeningen administrerer en gavekasse, der giver gaver på mærkedage til foreningens medlemmer. Der gives gaver til følgende mærkedage: Runde fødselsdage, 75 års fødselsdage, diverse bryllupper, barsel, barnedåb og konfirmation (350 kr. til gaver, dog 300 kr. til konfirmation). Derudover gives 300 kr. i afskedsgave, når man har sidste dag ved FITTINGS SPECIALISTEN.

 

Ferie og fritidsaktiviteter

Personaleforeningen tilbyder medlemmerne adgang til billige ferie- og fritidsoplevelser gennem samarbejdspartnere.

 

§ 2. Personaleforeningens medlemmer

Personaleforeningens medlemmer er nuværende ansatte hos FITTINGS SPECIALISTEN AS.

Medlemskab af personaleforeningen er tvunget for ansatte.

Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer der ikke overholder vedtægterne.

 

§ 3. Kontingent

Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.

Personaleforeningens medlemmer betaler et kontingent pr. måned, der trækkes i lønnen og overføres til personaleforeningens konto, hver den sidste i måneden.

Virksomheden betaler et kontingent pr. medarbejder pr. måned, der overføres til personaleforeningens konto, hver den sidste i måneden. Virksomhedens kontingent kan indbetales for 6 måneder ad gangen den 1.1. og 1.7.

 

§ 4. Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er personaleforeningens øverste myndighed.

 

Ordinær generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling en gang årligt inden udgangen af 2. kvartal.

Der indkaldes til ordinær generalforsamling med mindst 21 dages varsel til hvert medlem på e-mail hvis muligt og på personaleforeningens opslagstavler.

Forslag til dagsorden indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden udsendes 7 dage inden generalforsamlingen.

Dagsorden til generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent

  2. Valg af referent

  3. Bestyrelsens beretning

  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

  5. Valg af bestyrelse

  6. Valg af suppleanter til bestyrelsen

  7. Fastsættelse af kontingent

  8. Godkendelse af vedtægter på første generalforsamling

  9. Behandling af indkomne forslag

  10. Eventuelt

 

Bestyrelsen består af 3 personer, der vælges for 2 år ad gangen. I ulige år vælges 1 og i lige år vælges 2. Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Suppleanter er valgt for 1 år ad gangen.

 

Stemmeafgivning sker ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning sker, hvis 1 medlem ønsker det. Stemmeafgivning kan kun ske ved personligt fremmøde og ingen kan vælges på generalforsamlingen uden at være til stede. Hvert medlem har 1 stemme.

 

Kun ansatte kan vælges til bestyrelsen og hvis ansættelsesforholdet ophører, ophører også hvervet som bestyrelsesmedlem.

 

Ekstraordinær generalforsamling

Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling når 1/3 af medlemmerne eller formanden eller 2/3 af bestyrelsen ønsker det.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan ske med 7 dages varsel. Indkaldelse sendes til alle medlemmer på e-mail hvis muligt og på personaleforeningens opslagstavler.

 

§ 5. Bestyrelsen
Konstituering

Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med

  • Foreningsformand (1 årig)

  • Økonomiformand (2 årig)

  • Aktivitetsformand (2 årig)

 

Vedtagelser i bestyrelsen kræver mindst 2 medlemmer for.

Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg.

 
Opgaver

Bestyrelsens opgaver:

  • Drift at personaleforeningen ud fra foreningens formål i §1.

  • Opkrævning af kontingent.

  • Fortegnelse af personaleforeningens medlemmer med navn, emailadresse, telefonnummer, fødselsdato, ansættelsesdato og evt. vielsesdato, børns konfirmation.

  • Bogføring af regnskab.
Bestyrelsesmødet

Bestyrelsen fører beslutningsprotokol der opbevares så generalforsamlingen kan få indsigt i protokollen hvis det ønskes.

 

Dagsorden

  1. Siden sidst. Gennemgang af post.

  2. Evaluering af aktiviteter.

  3. Aktuelt.

  4. Planlægning af kommende aktiviteter.

  5. Eventuelt.

 

§ 6. Regnskab

Personaleforeningens regnskabsår er kalenderåret.

Bestyrelsen bogfører alle bilag og afleverer regnskabet til revisor inden udgangen af 1. Kvartal i året efter regnskabsåret.

Foreningen har en bankkonto med kontonummer. Alle betalinger skal attesteres af 2 medlemmer fra bestyrelsen.

Eventuelt overskud i et regnskabsår overføres til næste regnskabsår.

 

§ 7. Opløsning

Foreningen kan opløses ved vedtagelse på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

På 1. Generalforsamling kræves at mindst 50% af medlemmerne stemmer for en opløsning af personaleforeningen.

På 2. Generalforsamling kræves at 2/3 af de fremmødte stemmer for en opløsning af personaleforeningen.

I tilfælde af opløsning af personaleforeningen kan en eventuel formue hensættes til et tilsvarende formål i en anden forening. Ved total opløsning af personaleforeningen fordeles en eventuel formue til velgørende organisationer efter den sidende bestyrelses valg.

 

§ 8. Godkendelse

Disse vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmer for.

 

Disse vedtægter er godkendt på generalforsamlingen den 28. juli 2014, underskrevet af bestyrelsen.

 

bottom of page