top of page

Om Fittings Specialisten AS

Kundepolitik

Hos FITTINGS SPECIALISTEN AS går vi meget op i vores kunder. Det er dem vi lever af, så kundepleje er utrolig vigtigt.

 

De følgende punkter er vores retningslinier for kundepleje:

 

  • Vores kunder skal betjenes med høflighed og respekt.

  • Når vi modtager ordrer fra kunder, skal varerne sendes samme dag. Hvis dette ikke er muligt skal kunden informeres herom.

  • Er der varer, som er i restordre, informerer man kunden samme dag og skriver det på fakturaen/følgesedlen. Fragtomkostningerne faktureres aldrig, når man sender restordren til kunden.

  • Returnerer kunden varer, krediterer vi dem med det samme, men hvis der er kunden, der har bestilt forkert og ikke vil have dem, så tages 20% i gebyr.

  • Hvis det er specialfremstillet varer, krediteres de kun, hvis der er indgået en aftale mellem kunden og os.

  • Kunder i vores butik skal altid betjenes høfligt og med det samme, de kommer ind.

Procedure for afhentning på lageret ved FS

Procedure for afhentning på lageret ved FITTINGS SPECIALISTEN AS.

 

  1. Alle kunder/personer der kommer ind på vores lager, skal modtages med et smil.Ment på den måde, at vi skal være imødekommende.Tænk på hvordan i selv synes, det er at komme et fremmede sted, hvor alle bare fortsætter deres arbejde og ingen henvender sig til én.
     
  2. Vi udpeger 2 personer, der fortrinsvis skal tage sig af kunder/personer, der kommer ind på vores lager. Disse 2 skal sikre, at der bliver taget kontakt til de besøgende.
     
  3. Hvis der er en afhenter, hvor kunden skal stå og vente på ordren, skal der gøres følgende:Hvis ordren er klar til udlevering indenfor 2 minutter, lader vi kunden stå og vente.Hvis ordren forventes at tage mere end 2 minutter, beder vedkommende en anden lagermedarbejder om at hente en kop kaffe til kunden.Dels så bliver der pakket videre, og dels så oplever kunden en usædvanlig god service og de bliver fantastiske ambassadører for os.
     
  4. Hvis en kunde eller anden person skal op på kontoret, følges personen derop. Vi finder en person deroppe, der kan hjælpe – det vil sige, vi går helt hen til personen og introducerer ved navn den person som kan hjælpe.

Om FS

FITTINGS SPECIALISTEN AS

- blev grundlagt I 1994 af Finn Roy. Det første år solgte man kun rustfri produkter, men hen ad vejen har virksomheden udvidet sit sortiment betydeligt således man i dag har en bred vifte af produkter, så vi kan dække kundernes behov.

 

  • I 1997 blev Huulgaard-Kristensen Eftf. ApS og FITTINGS SPECIALISTEN AS fusioneret, for at sikre kunderne bedre service og lavere priser.

 

  • I 2012 opkøbte vi aktiverne i Scanmec Fittings ApS, en virksomhed med tætte kunderelationer indenfor VVS produkter.

 

  • Pr. 01.01.2013 fusionerede vi med Otto P Vandteknik ApS.

    Otto P Vandteknik ApS repræsenterer et fantastisk program af fittings og ventiler til brugs- og spildevand. Sammen giver det et perfekt supplement til FITTINGS SPECIALISTEN AS brede program af fittings, ventiler, koblinger, slanger, pneumatiske produkter, rør og rørholdere osv. Ved denne sammenlægning bevæger FITTINGS SPECIALISTEN AS sig op i en elite af virksomheder, der har stor betydning for dansk industri.

 

 - - - - - - - - - 

 

I 1998 blev virksomheden valgt som årets vækstvirksomhed i Fredericia og fik foræret et flot billede af kunstneren, Dorthe Christensen. I 2004 ændres virksomheden fra ApS til AS. I 2007 blev vi valgt til årets praktik plads og i 2009 fik vi DI´s Initiativ pris for vores innovative måde at drive vores virksomhed.

 

Virksomheden har i dag ca. 20 ansatte.

 

Virksomheden har flyttet adresse flere gange på grund af pladsmangel og i efteråret 2012 fik vi en udbygning af lageret på ca. 700m2. Samtidig har vi startet projekt for installation af endnu en robot linie. Vi vil hermed komme op på over 75.000 kasser med fittings, parat til at betjene vores kunder.

Vores nuværende adresse er:

Navervej 8 – 7000 Fredericia.

 

Virksomhedens idegrundlag bygger på en enkel og fleksibel struktur, der gør det let at omstille sig til nye tiltag og produkter, som kunderne stiller krav om.

 

bottom of page